Seriøst hemmeligt samarbejde
Helle Petersen (StorySoldier) tv. og Katja Stock th.
StorySoldier har kontaktet Katja Stock fra “Den store bagedyst” og spurgt hende, om hun har lyst til at være med til en hemmelig opgave.
“Har du lyst til at lave dem her? Som jeg kan tage med som gave til børne- og ungehospicet Strandbakkehuset, når jeg besøger dem?”
Cirka sådan lød mit spørgsmål til sønderjyde og kage-ekspert, Katja Stock, forleden.
Sammen med Katja slog jeg op i min billedbog om: “Måsen der ville være en røv som sin far”. På side 14 pegede jeg på noget, som bogens tidligere skønhedsdronning, Miss Sunshine, sælger i sin kagebutik.
Tegningen fik Katja til at smile, og hun gav tomlen op til at kaste sig ud i projektet.
Måsens hæklede mor gav Katja et par bage-fif, inden vi tog hjem igen, og Katja og jeg nåede også at lave lidt ... skæg.
Jeg glæder mig til at se og smage en sønderjysk fortolkning af det, der gemmer sig på side 14 i min billedbog om Måsen 🙂